lørdag den 7. januar 2012

How would you like it if someone turned you on ...


... and then left?

Jeg må desværre indrømme at jeg ikke ligefrem er den bedste til at slukke lyset efter mig når jeg bevæger mig rundt i huset, og særligt ikke når jeg går ned af trappen (jeg er overbevist om, at jeg trykker på den forkerte kontakt rent ubevidst, da vi nemlig har to). Dette betyder at jeg altid efterlader mig et 'spor' af lys, så man kan se hvor jeg har været. Som min mor altid siger: "Janne, har du lige været oven på?" - "Ja?" - "LYSET!"; "Janne, har du lige været ude i køkkenet?" - "Ja?" - "LYSET!"; "Janne, har du lige været ude i gangen?" - "Ja?" - "LYSET!", og sådan kan listen blive ved. Problemet er, jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg altid glemmer det, særligt i de tre overnævnte steder. Husker altid lyset på mit værelse, badeværelset og når jeg går OP af trappen (men ikke ned).
Jeg tror det hele bunder i, at jeg ikke bryder mig om at færdes med mørket bag mig. Jeg er som sådan ikke bange for mørke, når jeg er udenfor, men i mit eget hjem er jeg, hvis jeg går rundt eller er alene. Det er nok bare mig, der er paranoid når det gælder mørklagte hjem (;

Ingen kommentarer:

Send en kommentar